Spring til indhold
build.aau.dk

Nyhed

4 ud af 10 danske boliger har for meget kræftfremkaldende radon i boligen

Lagt online: 20.05.2022

Nye studier fra BUILD – Aalborg Universitet viser, at antallet af danske hjem, hvor den kræftfremkaldende gas radon overstiger det anbefalede niveau, er langt højere end tidligere vurderet. Tidligere anslåede man, at 280.000 danske husstande var omfattet af de for høje niveauer af den kræftfremkaldende gas, men tallet er snarere op imod 650.000. De nye vurderinger bygger på et langt mere omfattende datagrundlag – afskærmning i terrændækket er løsningen, lyder det fra forskeren bag rapporten.

Nyhed

4 ud af 10 danske boliger har for meget kræftfremkaldende radon i boligen

Lagt online: 20.05.2022

Nye studier fra BUILD – Aalborg Universitet viser, at antallet af danske hjem, hvor den kræftfremkaldende gas radon overstiger det anbefalede niveau, er langt højere end tidligere vurderet. Tidligere anslåede man, at 280.000 danske husstande var omfattet af de for høje niveauer af den kræftfremkaldende gas, men tallet er snarere op imod 650.000. De nye vurderinger bygger på et langt mere omfattende datagrundlag – afskærmning i terrændækket er løsningen, lyder det fra forskeren bag rapporten.

I min optik skal vi i Danmark leve op til vores forpligtelser i forhold til strålebeskyttelsesdirektivets intentioner om at etablere langsigtede strategier, koordinere sundhedsfaglige og byggetekniske initiativer, samt at gennemføre initiativer i form af handlingsplaner, så vi kan komme i mål med forebyggelse af radoninduceret lungekræft.

Torben V. Rasmussen, Seniorforsker på BUILD

I 2009 skrev blandt andet dagbladet Ingeniøren, at ’280.000 danske husstande får for meget kræftfremkaldende radon’. Nu viser en ny rapport, Radon 20, fra BUILD – Aalborg Universitet imidlertid, at det står langt værre til. Det realistiske tal er snarere mellem 470.000 og 650.000 danske husstande, der huser op mod 2,6 millioner danskere, der dagligt udsættes for den unødvendige, øgede risiko for lungekræft.

Læs rapporten her

”Vi taler om op imod dobbelt så mange, der påvirkes end tidligere vurderet. Hertil kommer, at der mangler dokumentation for radonbelastningen på arbejdspladser og bygninger med offentlig adgang. At den nationale radonhandlingsplan reelt er skrinlagt - og at der pt. ikke er udsigt til nye, koordinerede tiltag til generel forbedring af radonudsættelsen som en del af indeklimaet – er et alvorligt problem. Radon anslås at være medvirkende årsag til 3-400 lungekræfttilfælde om året, og det må og skal vi tage alvorligt”, siger forskeren bag rapporten Radon 20, Torben Valdbjørn Rasmussen, civilingeniør, ph.d. og seniorforsker på BUILD – Aalborg Universitet.

Rapporten er udarbejdet af BUILD på baggrund af data indsamlet gennem radonfrithjem.dk, i samarbejde med Videncentret Bolius og med finansiering fra den filantropiske forening Realdania. Resultaterne i rapporten er baseret på radon måledata fra 16.943 enfamiliehuse, kæde- og rækkehuse, opført i Danmark frem til 2020.

De tidligere vurderinger byggede på langt færre måleresultater, der generelt blev foretaget med for få målekopper i den enkelte bolig, der i praksis måler radioaktiviteten i den konkrete bolig, forklarer Torben Valdbjørn Rasmussen.

”Foretages målingen med for få målekopper i forhold til husets størrelse, reduceres målingens sikkerhed med op til 30 %, hvorfor tallet for radon-påvirkning i danske husstande er langt højere end tidligere antaget. Alt over 100 becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³), som måleenheden for radon hedder, er ifølge WHO et kritisk niveau for radioaktivitet i en bolig”.

Løsningen ligger i terrændækket 

Radon er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der findes overalt i jorden. Ædelgassen trænger ind i bygninger med jordluft, som suges ind gennem revner og sprækker i konstruktioner mod jord, f.eks. kældergulv, -væg og terrændæk og fordeles i bygningen via de indendørs luftstrømme – eller via utætheder til dræn og kloak eller udtørrede vandlåse og utætte samlinger i rør og muffer.

Den gode nyhed er, at løsningen allerede findes og er til at gå til, forklarer Torben Valdbjørn Rasmussen.

”Løsningen skal findes i at forhindre radon i at trænge ind via konstruktioner mod jord f.eks. gennem terrændækket, der kan afskærme for den indtrængende gas. Og det er vigtigt at gøre noget – for en radonpåvirkning af bygningen ’gasser ikke af’ med tiden. Selvom der i dag kan findes præcise måleanvisninger i SBi-anvisning nr. 270, bør vi gøre mere for at beskytte danskerne for radonpåvirkningen”, siger han og uddyber:

”I min optik skal vi i Danmark leve op til vores forpligtelser i forhold til strålebeskyttelsesdirektivets intentioner om at etablere langsigtede strategier, koordinere sundhedsfaglige og byggetekniske initiativer, samt at gennemføre initiativer i form af handlingsplaner, så vi kan komme i mål med forebyggelse af radoninduceret lungekræft.”

Download rapporten

Fakta om radon

Kommuner med højst andel boliger med 100 BQ/m3:

  • Brøndby med 76%
  • Thisted med 73%
  • Bornholm med 69%
  • Stevns med 69%
  • Albertslund med 67%

Kommuner med lavest andel boliger med 100 BQ/m3:

  • Varde med 9%
  • Tønder med 6%
  • Samsø med mindre end 1%
  • Fanø med mindre end 1%
  • Ringkøbing-Skjern med mindre end 1%

Om radon

  • Radon kan ikke ses, lugtes eller smages.
  • Et radonniveau over 100 Bq/m3 anses for at udgør en sundhedsrisiko.
  • Radon øger risikoen for lungekræft, og risikoen er størst, hvis man også er ryger.
  • Ifølge WHO er radon den næst vigtigste medvirkende årsag til lungekræft, efter aktiv rygning.
  • Radon skyldes 9 pct. af alle nye lungekræfttilfælde, det vil sige omkring 300 - 400 tilfælde, om året.
  • Risikoen for lungekræft ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget, men der er også en risiko for ikke-rygere.

Kontakt

Torben Valdbjørn Rasmussen
+45 2360 5697  / tvr@build.aau.dk