Presserum
Presseteamet på BUILD hjælper gerne med at finde frem til relevante forskere, levere baggrundsinformationer, fotos, osv.
Generel pressekontakt
Pressetelefon: 2215 0192
Mail: presse@adm.aau.dk
Telefonen er åben hverdage 9-15
Pressechef Jakob Elkjær kontaktes uden for telefonens åbningstid på telefon 3054 9640.
Find en relevant forsker
Ekspertliste
Bæredygtigt byggeri
Per Heiselberg, civilingeniør, PHD, er professor og vice-institutleder for forskning og innovation ved BUILD, AAU. Han forsker særligt i bygningers energieffektivitet og energiforbrug både i en dansk kontekst og internationalt i IEA og EU-regi, herunder specielt bygningers indeklima og bæredygtighed samt analyse, projektering og drift af bygninger og deres tekniske systemer. Han var medlem af Energikommissionen i 2016-2017 og er i dag medlem af Klimarådet og Energiklagenævnet.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/103278
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/per-heiselberg-0b86b19/
Ernst Jan de Place Hansen er civilingeniør, ph.d., seniorforsker og forskningsgruppeleder ved BUILD, AAU. Ernsts forskningsfelt har fokus på efterisolering, byggeskader, levetider og byggelovgivning. Ernst har for nylig afsluttet et internationalt projekt om efterisolering af bygninger fra før 1950 og har parallelt været vejleder på et ph.d.-projekt om potentialerne ved at imprægnere murværk i forbindelse med efterisolering. Et nyt projekt om levetider af bygningsdele skal initiere en større indsats på området, herunder levere input til LCA og LCC analyser. Ernst har også en dyb indsigt i det danske bygningsreglement, som han både har udgivet anvisninger om og holdt talrige kurser i.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/115268
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/ernst-jan-de-place-hansen-0046831a/
Jørgen Munch-Andersen er civilingeniør, phd og seniorrådgiver ved BUILD, AAU. Han har særlig viden inden for trækonstruktioner, både statiske og og bygningsfysiske forhold og har desuden stor viden om vindafstivning samt stabilitet og robusthed af bygninger generelt, storm- og sneskader, glaskonstruktioner, efterisolering og udvikling af byggesystemer og komponenter. Har skrevet mange praktiske vejledninger, herunder SBi-anvisninger og TRÆhåndbøger.
Han deltager i både dansk og europæisk normarbejde og er formand for Dansk Standards udvalg for trækonstruktioner. Er også medlem af BYG-ERFAs teknikergruppe og virker som syns- og skønsmand.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/115292
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/j%C3%B8rgen-c-munch-andersen-60b0b534/
Marianne Forman er civilingeniør, Ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU, hvor hun forsker i forholdet mellem arbejde og byggeprojekter. Hun har bl.a. skrevet om samarbejdsformer og innovationsprocesser i byggeriet. Hun er aktuelt i gang med et forskningsprojekt om digitale infrastrukturer og psykisk arbejdsmiljø i byggeriet, og et samarbejdsprojekt om innovationslaboratorier, hvor viden institutioner og virksomheder arbejder sammen om at udvikle nye digitale løsninger til bæredygtigt byggeri. Særlige fokusområder er forholdet mellem uddannelse, arbejde og infrastrukturer i byggeriet og byggeriets udfordringer.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/115261
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/marianne-forman-788016171/
Ruut Peuhkuri er civilingeniør, Ph.d. og forskningschef og sektionsleder ved BUILD, AAU. Hun er teoretisk og eksperimentel velfunderet specialist i hygrotermisk bygningsfysik, især indenfor fugtdynamik. Hendes forskning har også en praktisk og flerfaglig perspektiv og har resulteret at de modeller hun har været med til at udvikle for risikovurdering af skimmelvækst i bygningsmaterialer og konstruktioner, i dag bruges internationalt til dimensionering af fugtsikre konstruktioner. Hun er medlem af Stående Byggepanel og i bestyrelsen for Byg-Erfa og IDA Bygningsfysik og har dermed et godt forum for dialog med branchen.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/136270
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/ruut-peuhkuri-933b724/
Christian Koch er civilingeniør fra DTU, Ph.d.i organisation og professor ved BUILD, AAU. Han forsker i samspillet mellem byggeprocesser, ledelse, organisation og teknologi. Forskningsresultater behandler forskellige aspekter af byggeprocesser: Produktivitet, kvalitet, ledelse og digitalisering. Aktuel forskning handler om cirkulære forretningsmodeller i byggeriet, ledelse af digitalisering og integration af bæredygtighed og byggeprocesser.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/en/persons/107385
- LinkedIn: www.linkedin.com/in/christian-koch-26a752b
Michael Havbro Faber (PhD) er uddannet civilingeniør og Professor ved BUILD, AAU, hvor han forsker og underviser indenfor området risiko, sikkerhed, resiliens og bæredygtighed i den bebyggede omverden. Hans forskning omfatter bland andet risiko modellering og risikostyring i forhold til offshore energi infrastruktur, broer og tunneller, kernekraftanlæg, naturkatastrofer (oversvømmelser, jordskælv hurricanes,..), brand/eksplosion i tunnelsystemer og bygninger, sikkerhed af personer i den bebyggede omverden generelt og trafiksystemer. I de seneste år har Michael fokuseret på kvantitativ modellering af resiliens og bæredygtighed af den bebyggede omverden. I 2019 modtog Michael the Allin C. Cornell Award for hans forskning inden for dette område.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/100493
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/michael-havbro-faber-22898414/
Torben Valdbjørn Rasmussen er civilingeniør fra DTU, Ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU, hvor han forsker i fremtidens byggematerialer, deres anvendelse og holdbarhed. Han er oprindelig materialemekanik fra RISØ/DTU og har derfra udvidet sin ekspertise til også at omfattet materialemekanik, -teknologi, modeldannelse og eksperimentelt arbejde som grundlag for beskrivelser af byggematerialers egenskaber og virkemåde. Han har bl.a. udgivet Anvendelse af træ i byggeriet (2020), Materialeegenskaber for plast (2020) og er leverandør til hjemmesiderne Klimatilpasning.dk og Radonguiden.dk. Han har også udgivet en række bøger bl.a. fire bøger om radon og radonsikring af bygninger, asbest og lufttætning af bygninger, og holder foredrag, kurser og underviser i krav til byggeriet, ydeevne af bygningskomponenter og bygningsfysik.
Kim Haugbølle er civilingeniør (byggeri), ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU, hvor han forsker i innovation og byggeøkonomi med særligt fokus på bæredygtighed og bygherrens rolle. Han har bl.a. udviklet det totaløkonomiske værktøj LCCbyg, har netop udgivet rapporten ”Uvildig evaluering af Roskilde Badet – forsinkelser og fordyrelser i byggeprojekter” og underviser jævnligt på DGNBs uddannelser. Kim Haugbølle er medlem af den internationale byggeforskningsorganisation CIBs Programme Committee og medstifter af den nordiske forening CREON for byggeledelse og -økonomi. Han deltager hyppigt i debatten om byggeriets udvikling, herunder budgetoverskridelser og forsinkelser af byggeprojekter.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/115275
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kim-haugb%C3%B8lle-14276b/
Søren Munch Lindhard er Ph.d., Associate Professor og forskningsgruppeleder for Byggeledelse ved BUILD, AAU. Hans forskning knytter sig til styring og ledelse af byggeprocessen det vil sige de problemstillinger som strækker sig fra projektets idefasen over projekteringen, opførelsen, driften og indtil projektet står over for nedtagning. Sørens fokus er særligt på produktivitet, LEAN og på tidsstyring af byggepladsen, hvor han arbejder med at øge planlægningens robusthed overfor forsinkelser. Aktuelt er der lige igangsat et Ph.d. projekt omkring affaldssortering på byggepladsen.
Lars Bo Ibsen er ph.d. fra Aalborg Universitet, hvor han nu er professor i geoteknik og fundering. Han har en stærk baggrund inden for eksperimentel og numerisk modellering af anlægsstrukturer. Han er leder for forskningsgruppen Geoteknik og Fundering, en international forskningsgruppe, der beskæftiger sig med innovativ fundamentløsning til både bygninger og havvindmøller. Bl.a fokuseres på at udvikle og implementerer skruepæle som nyt funderingsprincip i dansk byggeri. Siden 2000 har han været forbundet med havvindindustrien, hvor han har været involveret i udviklingen af nyt innovativt fundamentkoncept til havvindmøller.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/102018
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/lars-bo-ibsen-06b7201b/
John Dalsgaard Sørensen er civilingeniør, Ph.D. og professor ved BUILD, AAU, hvor han forsker i last og sikkerhed for bærende konstruktioner, specielt indenfor vindenergi, bygninger, broer og offshore konstruktioner. Han har udgivet mere end 350 artikler i internationale tidsskrifter og konferencer og er involveret i nationale og internationale forsknings- og udviklingsprojekter indenfor sikkerhed og risiko-baseret planlægning af inspektioner, drift og vedligehold. Han er medlem af normkomiteer indenfor last og sikkerhed for vindmøller, bygninger og broer.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/103182
- Linkedin: https://www.linkedin.com/in/john-dalsgaard-s%C3%B8rensen-41937550/
Thomas Lykke Andersen, Civilingeniør, Ph.D., er lektor ved BUILD og leder af Forskningsgruppen for Hav og Kystbyggeri. Thomas forsker i bølgebelastede marine konstruktioner såsom havvindmøller, kystbeskyttelse samt havne og moler.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/106156
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/thomas-lykke-andersen-35a2b5182/
Søren Thorndahl, civilingeniør, PhD er lektor ved BUILD, AAU og forsker i det urbane vandkredsløb. Han fokuserer i sin forskning på hvordan regn- og spildevandsafledning fra byer påvirker vandmiljøet og hvordan klimaændringerne påvirker vandafledningen. Han er ekspert i regn og forsker i hvordan klimabetingede regnmønstre ændres og hvorledes dette påvirker afløbssystemer, grundvand, vandløb, mv. i forhold til fx oversvømmelsesrisiko og miljøpåvirkning.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/109900
- Linkedin: https://www.linkedin.com/in/s%C3%B8ren-thorndahl-77aa013/
Asbjørn Haaning Nielsen er lektor i miljøteknologi. Han har lavet PhD indenfor omsætning af svovlforbindelser i tekniske anlæg til afledning og rensning af spildevand. Til daglig forsker og underviser han inden i problemstillinger, der relaterer sig til byens tekniske vandsystemer. Der er særligt fokus på kemiske og biologiske processer – fx biologisk nedbrydning af afløbsledninger af beton og lugtdannelse fra spildevandssystemer. Hans forskning omfatter desuden forurening fra regnbetingede udledninger. Her er der særligt fokus på udledninger af miljøfremmede stoffer såsom tungmetaller, organiske mikroforureninger og mikroplast. Han har igennem flere år bidraget til fagmiljøet gennem deltagelse i Spildevandskomiteen under IDA og han sidder desuden i den danske nationalkomite for IWA (International Water Association).
Lars Gunnarsen er civilingeniør, Ph.d. og professor samt ekspert i indeklimaets sundhedspåvirkninger. Han har i sin forskning særligt fokus på indeklima, sundhed, bygningsfysik, opvarmning, ventilation, aircondition og skimmelvækst.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/115266
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/larsgunnarsen/
Birgitte Andersen er civilingeniør, Ph.d. og lektor på BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet i København.
Birgitte forsker i byggematerialers sårbarhed overfor fugt og skimmelangreb med fokus på genanvendte og alternative plantebaserede eller biogene byggematerialer.
Birgitte har 25 års erfaring med de negative sider af skimmelvækst i fødevarer, landbrugsplanter og bygninger. På BUILD forsker hun i metoder til at påvise skimmelvækst i bygninger og undersøger hvilke fugtkrav de enkelte skimmelarter har og hvilke byggematerialer de foretrækker.
Harpa Birgisdottir er professor i bygningers bæredygtighed. Hun har markeret sig stærkt både nationalt og internationalt med sin forskning i bæredygtigt byggeri - herunder bygningers klimabelastning, LCA-metoder og –beregninger samt cirkulær økonomi. Et arbejde, der blandt andet er bærende for den danske strategi for bæredygtigt byggeri, og som også har vakt international interesse - særligt i EU-regi.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/121001
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/harpa-birgisd%C3%B3ttir/
- Twitter: https://twitter.com/HBirgisdottir
Transformation af byer og områder
Kirsten Gram-Hanssen er professor i bæredygtigt hverdagsliv ved BUILD, AAU, og interesserer sig for den betydning rutiner og vaner har for den bæredygtige omstilling. Det handler om, hvordan det almindelige liv bliver formet, af nye produkter, teknologier og infrastrukturer, af politiske beslutninger, men også af hvordan vi taler om klima og miljø. Kirsten Gram-Hanssen har særligt arbejdet med energiforbrug i boliger, og med ny smart teknologi i hjemmet. Hun har modtaget flere store en prestigefyldte bevilling til sit arbejde, og ofte optrådt i medier med formidling af hendes viden.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/107289
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/kirsten-gram-hanssen-739a0836/
- Twitter: https://twitter.com/KirstenGH
Jesper Ole Jensen er seniorforsker på BUILD, med fokus på byfornyelse, bæredygtig byudvikling, og boligudvikling i by og land. Han har særlig interesse for, hvordan offentligt-private samarbejde kan være med til at styrke udvikling og innovation omkring bæredygtige byer og boliger, herunder at skabe de rette rammer for at lokalsamfund kan engageres i en bæredygtig udvikling. Han har udgivet en lang række artikler, rapporter og bogkapitler om emner som bæredygtige boliger og infrastruktur, byfornyelse i byer og landområder, nye boligformer, nye samarbejdsformer omkring energirenovering af bygninger mm., og bidrager ofte med kommenterer om disse emner i medierne.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/115278
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/jesper-ole-jensen-79a1717/
Anders Rhiger Hansen er sociolog, Ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU. Han forsker i husstandes energiforbrug med fokus på energivaner, hverdagens rutiner, og kollektive praksisser. Hans seneste års forskning fremhæver betydningen af energipriser, egen solcelleproduktion, energifleksibilitet i energiforbrug. Anders bidrager gerne med forskningsinput til debatter og diskussioner relateret til for eksempel timeprisen på el, forskelle i fjernvarmepriser, potentialet i energifleksibilitet, og vigtigheden af vaner og rutiner i hverdagen.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/122844
- Twitter: https://twitter.com/AndersRhiger
Mette Mechlenborg har mere end 15 års erfaring med boligkultur og boligformer. Hun har en stor viden om hjem, hjemskabelse og hverdagspraksisser med særlig fokus på forholdet mellem idealer og materialisering med mere en 80 publikationer bag sig, herunder flere bøger og peer reviewed publikationer. Hun har desuden skrevet ph.d.-afhandlingen Rundt om Webergrillen om danskernes foretrukne bolig, parcelhuset, sådan som det optræder i den kulturelle bevidsthed (Kulturstudier, SDU, 2012), senere udgivet på internationalt forlag. Var en årrække tilknyttet Center for Bolig og Velfærd/Center for Boligforskning. Har været gæste phd på London Universitet og Designskolen, Det Kongelige Danske Akademi. Desuden valgt som medlem af fakultetets Akademiske Råd fra 2020.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/137644
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mette-mechlenborg-82a3b9/
- Twitter: https://twitter.com/MechlenborgM
Jes Vollertsen er miljøingeniør, PhD og professor ved BUILD, AAU. Han forsker bl.a. i mikroplast med fokus på at måle det i miljøet. Han arbejder endvidere med at undersøge hvor mikroplastet kommer fra, hvordan det transporteres, og nedbrydes i naturen. Han ser endvidere på hvordan mennesker eksponeres for mikroplast gennem drikkevarer, fødevarer og luft. Jes Vollertsen leder en forskningsgruppe på cirka en snes forskere, hvoraf de fleste beskæftiger sig med forskellige aspekter af mikroplast.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/107186
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/jes-vollertsen-91841020/
Asbjørn Haaning Nielsen er lektor i miljøteknologi. Han har lavet PhD indenfor omsætning af svovlforbindelser i tekniske anlæg til afledning og rensning af spildevand. Til daglig forsker og underviser han inden i problemstillinger, der relaterer sig til byens tekniske vandsystemer. Der er særligt fokus på kemiske og biologiske processer – fx biologisk nedbrydning af afløbsledninger af beton og lugtdannelse fra spildevandssystemer. Hans forskning omfatter desuden forurening fra regnbetingede udledninger. Her er der særligt fokus på udledninger af miljøfremmede stoffer såsom tungmetaller, organiske mikroforureninger og mikroplast. Han har igennem flere år bidraget til fagmiljøet gennem deltagelse i Spildevandskomiteen under IDA og han sidder desuden i den danske nationalkomite for IWA (International Water Association).
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/101200
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/asbjørn-haaning-nielsen-474120125/
Søren Thorndahl, civilingeniør, PhD er lektor ved BUILD, AAU og forsker i det urbane vandkredsløb. Han fokuserer i sin forskning på hvordan regn- og spildevandsafledning fra byer påvirker vandmiljøet og hvordan klimaændringerne påvirker vandafledningen. Han er ekspert i regn og forsker i hvordan klimabetingede regnmønstre ændres og hvorledes dette påvirker afløbssystemer, grundvand, vandløb, mv. i forhold til fx oversvømmelsesrisiko og miljøpåvirkning.
Harry Lahrmann er lektor ved Trafikforskningsgruppen, AAU BUILD. Hans forskningsområde er transportplanlægning og trafikteknik med fokus på trafiksikkerhed og intelligente trafiksystemer. Sammen med sine kollegaer har han udgivet over 200 videnskabelige artikler, konferencebidrag og rapporter. Han er chefredaktør for Dansk tidsskrift for transportforskning, ansvarlig for den årlige konference Trafikdage på Aalborg Universitet og hyppigt brugt ekspert i medierne. Han er medlem af en række danske udvalg og kommissioner blandt andet Vejregelrådet og Færdselssikkerhedskommissionen. Han underviser på kandidatuddannelsen i Veje og Trafik og vejleder Ph.D.-studerende.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/101838
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/harry-lahrmann-9177741/
Marie Stender er antropolog, Ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU, hvor hun forsker i forholdet mellem socialt liv og byggede omgivelser. Hun har bl.a. udgivet bogen ’Fra ghetto til blandet by’ (2017) om danske og internationale erfaringer med bystrategiske omdannelser af udsatte boligområder, og er aktuelt i gang med en tiårig følgeevaluering af omdannelsen af områderne på den hårde ghettoliste. Marie Stender er næstformand i Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse og deltager hyppigt i debatten om boligområder, byudvikling og social bæredygtighed.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/123123
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/marie-stender-304b084/
Rikke Skovgaard Nielsen er sociolog, ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU. Rikkes forskning er centreret om udsatte boligområder, mangfoldighed, segregering, boligsociale indsatser og ufrivillig fraflytning. Hun har bl.a. set på de internationale erfaringer med ufrivillig fraflytning i forbindelse med byomdannelsesprojekter og udgivet en rapport og artikel herom. Derudover har hun arbejdet med mangfoldighed gennem et større europæiske projekt DIVERCITIES. Rikke har fungeret som ekspert om danske forhold i et hollandsk projekt om Vulnerable Neighbourhoods og et tysk projekt om European Housing Policy som forberedelse til det tyske formandskab dette efterår.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/120844
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/rikke-skovgaard-nielsen-5151634/
Sidse Grangaard er arkitekt maa., Ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU. Hun forsker i, hvordan fysiske rammer og arkitektur påvirker inklusionen af alle mennesker i samfundet – uanset køn, alder, etnicitet og funktionsevne. Her fokuserer hun især på arkitektonisk praksis, lovgivning og brugerbehov, og hvordan vi understøtter social bæredygtighed. Aktuelt arbejder hun med følgeevalueringen af Københavns Kommunes strategiske partnerskaber. Hun er redaktør af Rumsans, som formidler viden og inspiration til branchen. Sidse Grangaard sidder i det Centrale Handicapråd fra 2022.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/123061
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/sidse-grangaard-5327355/
Helle Nørgaard er kulturgeograf, Ph.d. og seniorforsker ved BUILD, AAU, hvor hun forsker i sammenhænge mellem land og by gennem undersøgelse af flyttebevægelser, bolig- og bosætningspræferencer samt flyttemotiver bl.a. i projektet Regional dynamik og ulighed. Helle Nørgaard er medlem af en række ekspertudvalg bl.a. Region Midtjyllands landsbypris og Land-by projektet ved Crown Princess Mary Center på Københavns Universitet.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/115297
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/helle-nørgaard-7875756/
- Twitter: @rgaard_helle
Claus Bech-Danielsen er arkitekt MAA, Ph.d. og professor ved BUILD, AAU. Han er by- og boligforsker med særligt fokus på efterkrigstidens boligområder. Claus har udgivet flere bøger, blandt andet danske og internationale erfaringer med bystrategiske omdannelser af udsatte boligområder. Aktuelt leder Claus et tiårigt forskningsprojekt, der følger udviklingen i 15 udsatte boligområder, hvor der som følge af Parallelsamfundsaftalen gennemføres omfattende fysiske forandringer. Claus Bech-Danielsen har været formand for tænketanke og ekspertgruper og deltager hyppigt i den nordiske debat om by- og boligudvikling.
- Kontaktinfo: https://vbn.aau.dk/da/persons/106205
- LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/claus-bech-danielsen-1142078/