Regler og formularer
Formularer
Alle diplomingeniørstuderende skal gennemføre et praktikophold af en varighed på 30 ECTS. Praktikken er placeret på den sidste del af 6. semester og den første del af 7. semester. Praktikken afvikles typisk i et rådgivende ingeniørfirma, ved en entreprenør, ved en producent indenfor bygge- og anlægsområdet eller ved stat eller kommune. Praktikperioden starter 1. maj og har en varighed på minimum 20 uger, inklusive 3 ugers ferie. Der aftales individuelt med virksomheden, hvornår ferien afholdes. Praktikken evalueres gennem en mundtlig projekteksamen.
På byggeri og anlæg er der følgende praktikkoordinatorer:
Bygge- og anlægskonstruktion: Christian Frier (cf@build.aau.dk)
indeklima og energi: Per Heiselberg (ph@build.aau.dk)
Vand og miljø: Søren Thorndahl (st@build.aau.dk)
Veje og trafik: Tanja Kidholm Osmann Madsen (tkom@build.aau.dk)
Du finder retningslinjer og aftaleskabelon for diplomingeniørpraktik her:
Dispensationer er fritagelser fra de almindelige regler. Dispensation kan kun opnås, hvis der foreligger usædvanlige forhold (fx sygdom).
En dispensationsansøgning skal indeholde:
- Ansøgerens navn og CPR-nr.
- En præcis angivelse af hvad der søges om
- Begrundelse for eller årsag til, at det er nødvendigt at søge dispensation
- En sandsynliggørelse af, at dispensationen kan afhjælpe problemet
- Lægeerklæring eller anden dokumentation
Studienævnet må ikke give dispensation på grundlag af manglende studieegnethed (fx at prøven var svær, eller at den studerende ikke var ordentligt forberedt).
Send e-mail til studienævnet, inst.build.sdnvn@build.aau.dk, for at ansøge om dispensation.
Ansøgningsfrist
Nedenfor kan du læse uddybende om dispensationsansøgninger vedr. 4. prøveforsøg og førsteårsprøven:
Dispensation til 4. prøveforsøg
Studienævnet har mulighed for at dispensere, hvis der foreligger ’usædvanlige forhold’ Såfremt studienævnet ikke kan imødekomme en dispensationsansøgning om 4. eksamensforsøg, er den studerende afskåret fra at fortsætte på uddannelsen som følge af, at den studerende har opbrugt sine eksamensforsøg og udskrives dermed af Aalborg Universitet senest 14 dage efter, at afgørelsen er truffet.
Dispensation fra førsteårsprøven
Førstseårsprøven består af deltagelseskravet og beståelseskravet. Begge krav skal opfyldes, førend den studerende kan få lov at fortsætte på uddannelsen.
Deltagelseskravet: Inden udgangen af 1. studieår på diplomingeniør- og bacheloruddannelserne skal den studerende deltage, dvs. opnå en bedømmelse, i alle prøver.
Beståelseskravet: Den studerende skal bestå alle prøver på 1. og 2. semester før udgangen af 2. studieår efter studiestart.
Studienævnet kan dispensere, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.
Merit betyder, at du får lov til at erstatte en del af din uddannelse med en anden aktivitet.
Merit gives, når du har bestået en aktivitet, der er meritgivende.
Forhåndsmerit gives før du har bestået en aktivitet, og er dermed studienævnets tilsagn om, at du er garanteret merit for aktiviteten, såfremt du består den. Du skal søge om forhåndsmerit både ved udlandsophold og ved studier på et andet dansk universitet.
- Guide til forhåndsmeritering
- Guide to credit transfer
- Hent formular til merit / Get application for credit transfer
Ansøgningsfrister
Forhåndsmerit gældende for efterårssemestret: 1. april.
Forhåndsmerit gældende for forårssemestret: 1. oktober.
Merit: skal være behandlet og godkendt i studienævnet inden semesterstart eller så hurtigt som muligt. Du skal beregne en måned til denne sagsbehandling.
Merit for udlandsophold: så hurtigt som muligt efter du har afsluttet udlandsopholdet og helst inden den 1. februar/1. august.
I forbindelse med diplomingeniørprojekt eller kandidatspeciale, skal de studerende i samarbejde med vejlederen udfylde nedenstående blanket. Blanketten skal underskrives af de studerende og vejlederen og derefter sendes til studienævnet (e-mail: inst.build.sdnvn@build.aau.dk).
Aftalen fremsendes til godkendelse senest en måned efter projektstart, dvs. normalt 1/10 eller 1/3 (for uddannelser med studiestart 1/2).
- Vejledning til specialekontrakt
- Hent formular til specialekontrakt / Application for Thesis Contract
Såfremt der er et behov for fortrolighedserklæring, bør studienævnet kontaktes. Til inspiration kan der findes kontrakter ved AAU Match.
Virksomhedsophold foregår på kandidatuddannelsens 3. semester. Du kan finde retningslinjer og aftaleskabelon her:
Retningslinjer for projektorienteret forløb i en virksomhed
For at få godkendt dit projektorienteret forløb i en virksomhed og få det på dit eksamensbevis, så skal du udfylde aftaleskabelonen med underskrift fra din vejleder. Dernæst skal du udfylde den online formular (kun obligatoriske felter) samt uploade den underskrevne aftale. Derved er den klar til at blive godkendt af studienævnsformanden og registreret på dit eksamensbevis.
- Aftaleskabelon for projektorienteret forløb i en virksomhed (word dokument)
- Link til aflevering af blanket til godkendelse for projektorienteret forløb i en virksomhed (online - du skal kun udfylde de obligatoriske felter)
Bemærk, at universitetets standardaftaler vedrørende hemmeligholdelse findes via AAU Match. Hvis sådan en aftale benyttes, skal den underskrives før virksomhedsopholdets begyndelse.
I følgende brochure kan du læse mere om udbytte og forventninger ved et projektorienteret forløb samt finde gode råd til planlægningen af forløbet:
Udfyld denne formular, når du skal vælge din studieretning på 5. semester for enten bachelor- eller diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg:
- Formular for valg af retning på 5. semester for bachelor
- Formular for valg af retning på 5. semester for diplomingeniør
(OBS: hvis du vil skifte fra bachelor til diplom eller omvendt, skal du søge om studieskift, læs mere om og hvordan du laver studieskift)
Er du i gang med en uddannelse, men finder ud af, at det er en anden uddannelse, der passer bedre til dig, så kan du skifte studie.
Læs mere og se hvordan du gør:
https://www.aau.dk/uddannelser/optagelse/indskrivning-studieskift-og-gaestestuderende/studieskift
Vigtige regler
1. og 2. semester på bacheloruddannelsen
Førsteårsprøven består af deltagelseskravet og beståelseskravet. Begge krav skal opfyldes, før du kan få lov at fortsætte på din uddannelse.
Deltagelseskravet betyder, at du automatisk tilmeldes det første eksamensforsøg i alle kurser på 1. og 2. semester og dermed skal deltage i alle eksaminer på 1. og 2. semester. Hvis du udebliver fra en eksamen, opfylder du ikke deltagelseskravet.
Beståelseskravet vil sige, at du har 24 måneder til at bestå alle dine eksaminer på 1. og 2. semester. Hvis du ikke består et eller flere fag i første forsøg, skal du selv sørge for at tilmelde dig reeksamen i fagene inden de 24 måneder er gået.
Hele studietiden
Du har maksimalt tre forsøg til at bestå en eksamen. Hvis du ikke består, afmelder dig for sent, vælger at forlade eksamen, at aflevere blankt eller hvis du udebliver fra en eksamen, som du er tilmeldt, tæller det som et brugt eksamensforsøg.
- Hvis du har brugt tre eksamensforsøg på et fag uden at bestå, vil du blive udmeldt fra universitetet.
Hvis du har brugt tre eksamensforsøg i et fag uden af bestå, kan du søge dit studienævn om dispensation til et fjerde forsøg. En forudsætning for at få dispensation til et ekstra eksamensforsøg, er at du kan dokumentere usædvanlige forhold (fx ved en lægeerklæring) i forbindelse med et af de tidligere eksamensforsøg.
Hvis du udebliver fra en prøve, som du er tilmeldt, tæller udeblivelsen som et forsøg.
- Udebliver du fra en prøve betyder det også, at du ikke har ret til at deltage i reeksamen i dette fag i samme eksamenstermin.
Studienævnet kan dispensere fra reglen om deltagelse i reeksamen, hvis der foreligger usædvanlige forhold.
Hvis du bliver syg i forbindelse med en eksamen, skal du få fat på en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal dokumentere sygdom på eksamensdagen eller i eksamensperioden. Tidligere udstedte lægeerklæringer kan derfor ikke bruges.
Det er vigtigt, at studiesekretæren modtager lægeerklæringen senest 14 dage efter prøvens afholdelse.
Notat om gruppedannelsesprocessen, inkl. problemer der kan opstå i gruppedannelsen, studerende der ikke kan komme i en gruppe og mulighed for opsplitning af grupper.
Hvis du har fået tildelt SPS og har brug for at lave optagelse af forelæsninger til hjælp til dit uddannelsesforløb på AAU, så skal der forud for undervisningen være udfyldt en tro og loverklæring som du finder her.
Det skal bemærkes, at studierne ikke er forpligtede til at tillade optagelse af forelæsninger, og at beslutningen ligger ved underviser. Derfor skal tro- og loveerklæringen alene anses som en hjælp til den studerende og underviseren til dokumentation af samtykke til optagelse.
Hvis der optages uden samtykkeerklæring kan der oprettes en disciplinærsag.
Spørg hvis i tvivl
Du vil i løbet af din studietid støde på andre regler og retningslinjer, spørg derfor altid din studiesekretær eller dit studienævn, hvis du er i tvivl. Dine medstuderende kender ikke nødvendigvis de nyeste regler på området.
Du har selv et ansvar
Som studerende på Aalborg Universitet er det dit eget ansvar at:
- Sørge for, at du har forberedt dig tilstrækkeligt til at bestå dine eksaminer.
- Holde dig orienteret omkring eksamenstidspunkter – herunder at sørge for at møde op til eksamen til tiden.
- Holde dig opdateret omkring eksamensregler, herunder eksamensdatoer.