Der findes ikke en samlet og dækkende registrering af alle trafikulykker i Danmark. Forskning har vist, at den officielle ulykkesstatistik baseret på politiregistrerede ulykker er belastet af et meget stort mørketal dvs. at et betragteligt antal ulykker ikke når til offentlighedens kendskab. I et studie med 5.532 deltagere rapporterede 10% i løbet af et år, at de havde været involveret i en trafikulykke. Heraf havde 18% opsøgt egen læge eller været på akutmodtagelsen efter ulykken. Undersøgelsens deltagere var et repræsentativt udsnit af danskere, og opregnes tallene til hele Danmarks befolkning svarer det til, at ca. 85.000 kvæstes i trafikken i Danmark hvert år. Den officielle ulykkesstatistik baseret på politiets ulykkesregistreringer indeholder kun oplysninger om ca. 3.300 kvæstede i trafikken. Dermed bliver trafikulykkernes mørketal på hele 96 %.

Et skævt ulykkesbillede

Ikke alene mangler der mange ulykker, rapporteringsgraden er også skæv. F.eks. er mørketallet højere for cyklistulykker end for ulykker med motorkøretøjer. Denne skævhed kan i sidste ende føre til en forvredet prioritering af midler i forebyggelsen af nye ulykker. Baseret på de politiregistrerede ulykker vil en ny rundkørsel måske blive højt prioriteret, fordi den primært forebygger bil-bil ulykker, mens mange cyklistulykker ville pege på bedre infrastruktur for cyklister, bedre vintervedligeholdelse og lapning af huller på cykelstier.

Fokus på bløde trafikanter

Forskningen viser at en stor del af mørketallet er bløde trafikanter i eneulykker, dvs. gående og cyklister der kommer til skade, uden at andre er involveret. Det kan være, at den gående falder over en løs flise eller mister balancen på et isglat fortov. Den anden gruppe af bløde trafikanter er cyklister, der vælter på cyklen f.eks. på grund af uhensigtsmæssig vejindretning f.eks. høje kantsten, nedsunkne kloakdæksler, riste m.m. Der kan også være is og sne på spil på cykelstien eller huller i asfalten, som forårsager et styrt. Specielt ulykker med cyklister er underrapporterede i politiets registrering, mens eneulykker med fodgængere slet ikke anerkendes som en trafikulykke af politiet. Vores forskning viser, at gående og cyklende kan komme alvorligt til skade og eksempelvis være sygemeldt og miste arbejdsevne selv i ulykker, der ikke involverer motorkøretøjer. Kendskab til flere af disse trafikulykker og de tilhørende skadesmekanismer er tiltrængt i trafiksikkerhedsarbejdet, hvor fokus i dag i høj grad er på motoriserede køretøjer.

Forsikringsdata

I Sverige er der en lang tradition for at forsikringsselskaber som f.eks. Folksam bidrager til forskning i trafiksikkerhed. Vi ønsker at tage denne praksis over sundet og ind i en dansk sammenhæng. I 1994 blev der ifølge Forsikringsoplysningen anmeldt 588.000 skader med motoriserede køretøjer til forsikringsselskaber i Danmark - nyere data har ikke været tilgængelige. Parkeringsskader og glasskader er ikke interessante for trafiksikkerheden, men det er personskader og skader på personbiler, varebiler, motorcykler og lastbiler til gengæld; både hvor der er en modpart, og hvor der er tale om en eneulykke. Hvis ca. 1/3 af de anmeldte skader er trafiksikkerhedsmæssigt interessante, og samtidigt fører til tilkendelse af erstatning, vil et forsigtigt estimat være, at der sker 200.000 trafikskader med motoriserede køretøjer om året. Oven i trafikskader med motoriserede køretøjer er personskade og materielskade i forbindelse med ulykker med bløde trafikanter af interesse. Det vil sige ulykker med gående, cyklister og knallertkørere og også for denne gruppe er både flerparts- og eneulykker vigtige at få med. Som nævnt ovenfor er fald blandt fodgængere på trafikområde af speciel interesse, fordi man ikke har et overblik over omfanget af disse skader.

GPS-koordinater til såkaldt sortpletarbejde

Én af hovedhjørnestenene i trafiksikkerhedsarbejdet er det såkaldte sortpletarbejde, som bl.a. foregår kommunalt. Her tages i dag udgangspunkt i de politiregistrerede GPS-koordinater på ulykkesstedet. Disse koordinater påføres et kort over vejnettet, hvorefter strækninger og kryds, hvor der sker flere ulykker end forventet, udpeges og gøres til genstand for ulykkesbekæmpelse. Denne ulykkesbekæmpelse kan bestå af ombygning af kryds, fældning af træer, anlæg af bedre cykelfaciliteter, bedre afmærkning i forbindelse med vejarbejde eller noget helt femte. Trafikforskningsgruppen har en løbende dialog med kommunerne om deres trafiksikkerhedsarbejde, og et af de tilbagevendende problemer, som kommunerne beretter om, er netop, at de på grund af de store mørketal ikke ved, hvor ulykkerne sker, og derfor ikke kan gennemføre et effektivt sortpletarbejde. Derfor er kommunerne særdeles interesserede i samarbejde omkring fremskaffelse af flere valide GPS-koordinater på trafikulykker.