Spring til indhold

Artikel

Blogindlæg "Arkitekturantropologi"

Lagt online: 11.02.2021

Jeg har ikke selv beskæftiget mig særligt meget med lys og belysning inden det blev det primære omdrejningspunkt i postdoc-projektet. Min vej ind til det ’oplevede indeklima’ var med rådgivningen på skimmel.dk og det senere ph.d.-projekt.

Artikel

Blogindlæg "Arkitekturantropologi"

Lagt online: 11.02.2021

Jeg har ikke selv beskæftiget mig særligt meget med lys og belysning inden det blev det primære omdrejningspunkt i postdoc-projektet. Min vej ind til det ’oplevede indeklima’ var med rådgivningen på skimmel.dk og det senere ph.d.-projekt.

Her var det skimmelproblematikker der blev anskuet fra en anden vinkel end de traditionelle naturvidenskabelige eller sundhedsfaglige tilgange, nemlig som del af almindelige borgeres hverdagsliv. Hvordan opleves disse nogle gange usynlige, men mærkbare ændringer i boligen eller andre af ens fysiske rammer, og hvordan forstås og håndteres problemet sammen med vicevært, boligforening og måske byggesagkyndige om man bor til leje. For at undersøge disse problematikker skulle jeg finde og udvikle en tilgang at få øje på interaktionerne mellem de enkelte aktører, herunder boligen, hverdagspraksis (beboerne), og den viden der var på spil omkring skimmelproblematikkerne i og med de professionelle praksisser.

I dette arbejde var en hel række sociologiske og antropologiske tilgange og begreber i spil – hvilket er beskrevet og diskuteret sammen med den gang antropolog Mia Kruse Rasmussen, i fornemt selskab.

Torsdag 14.oktober var der boglancering af ”Architectural Anthropology. Exploring Lived Space” hvor vores kapitel,”Mould, microbes, and microscales of architecture. An anthropological approach to indoor environments” udfolder det levede liv i mødet med indeklimaproblematikker. Tim Ingold peger i sin forelæsning på rigdommen i at udforske det multisensoriske og derigennem få øje på hvordan vi mennesker ”inhabit” eller bebor vores omgivelser: Hvor vi ofte betragter vores omgivelser som de ”fysiske rammer” peger han på luften eller atmosfæren som det medie tættest på os - som en fisk i vandet, en regnorm i jorden, eller en flue i luften.

Og det er lige det vi har gjort i vores kapitel, sat fokus på hvad der sker når vores forhold til vores indemiljø ændrer sig, og de fysiske, personlige og sociale aspekter ved vores hjem ændrer sig over tid i disse ofte usynlige, men meget intime relationer.

Tim Ingolds forelæsning ved boglanceringen.