I halen på et ellers kort og ukompliceret Coronaforløb i 2020 oplevede jeg at miste lugtesansen. Først var den helt borte - rigtigt kedeligt på juleaften - og når den kom tilbage var det som lugt- eller smagsoplevelsen var koblet forkert et sted i hjernen. Det var som en lugt af rødløg overdøvede det meste og blev trigget af andre lugte, for eksempel fra kaffe eller kød. Følelsen af at ikke have sin næse og smag med sig i hverdagen, eller som et distraherende element og en ukendt variabel, lagde et dulmende lag over det hele, som om man ikke var helt opmærksom og som om ens tilstedeværelse var en lille smule forvrænget.

Jeg havde læst beskrivelser af det at miste en sans, hvor de andre sanser ville tage over og blive endda stærkere, som om de træder til og fylder ud for den manglende sans. Men min oplevelse var som sagt at det overdøvede eller forstyrrede de andre sanse. Som at jeg ikke helt kunne være lige så opmærksom på de andre sanser. Jeg havde også læst John Hull's beskrivelser af at miste synet - som følelsen af at omgivelserne eller rummet blev meget mindre og at alt tog meget længere tid. Gennem juleferien stod jeg men næsen nede i alle mulige krydderidåser og fokuserede intenst på om jeg nu kunne dufte eller ane forskellen på krydderierne, på appelsinen eller endda en krukke tigerbalsam. Underligt nok var det som om jeg et sted i hjernebarken kunne erkende forskellene, der var noget der var bekendt, men det var ikke en lugt eller smag. Det var meget mærkeligt.

Jeg var dog heldig: kaffen smagte stadigt ok, om end lidt mindre end før, og sagte men sikkert hen over foråret kom dufte og smage tilbage. Det blev i denne omgang en midlertidig nedsættelse og forstyrrelse af sansen, og jeg sætter i dag rigtigt meget pris på at kunne dufte og smage, og det udgør en vigtig del af min livskvalitet. Min kollega Victoria Lynn Lygum er landskabsarkitekt og har særlig fokus på de dufte vi omgiver os med og som skal huskes på når vi designer og planlægger vores omgivelser. Omkring 80 procent af COVID19 smittede oplevede lugte- og smagstab, mens allergi, bihulebetændelser, næsepolypper, hjernerystelser eller mediciner kan nedsætte eller påvirke lugtesansen.

For en måned siden fik vi en lille hvalp i hus, en støver, hvor næsen er dens primære tilgang til verden – både min egen forvrængede lugtesans, hvalpens næse og Victorias arbejde gør det ekstra prisværdigt at kunne nyde denne lidt skjulte, men altid tilstedeværende sanselige tilgang til verden, til æblekager, ny-tragtet kaffe og en høstdag i skoven.

Se den fine film om dufte i designprocessen på Rumsans: https://www.rumsans.dk/artikler/film-om-duft-2