Spring til indhold

Artikel

Verdens synsdag - anden torsdag i oktober

Lagt online: 13.10.2021

Den anden torsdag i oktober markerer verdens synsdag, et felt jeg selv først har fået øjne for de sidste par år.

Artikel

Verdens synsdag - anden torsdag i oktober

Lagt online: 13.10.2021

Den anden torsdag i oktober markerer verdens synsdag, et felt jeg selv først har fået øjne for de sidste par år.

Som borgere i det moderne samfund, siges det at synet står for 75% af vores sanseindtryk og størstedelen af den kommunikation vi omgiver os med foregår via visuelle medier. Også arkitektfaget er overvejende fokuseret på det visuelle, gennem arbejdet med visuelle repræsentationer, udforsket og formidlet gennem billeder. Det er måske ikke så mærkeligt at det er den sans vi er mest bange for at miste.

Det er dog virkeligheden for rigtigt mange at synet ændrer sig. Det kommer med alderen og ændrer vores syn på verden, hverdagen og ikke mindst os selve. Den modernistiske forståelse af menneskekroppen rummer ikke forandring, tid og alder, heller ikke diversitet. Syn og lys bliver forklaret som fysik, men er noget ganske andet når det opleves – situeret i en krop, og i en social og fysisk kontekst. Når vi oplever er vi nemlig i interaktion med denne kontekst, den giver muligheder og barrierer som vi forholder os til og agerer på. For de synsnedsatte jeg har fulgt i gennem synskonsulenternes arbejde, er den situerede oplevelse der har været nøgle til at vende barrierer til muligheder – for det syn der er tilbage. Lad os huske på det her på verdens synsdag – at vi skal nyde vores syn når vi har det, men også søge en bredere forståelse af hvad syn er: Ikke alene fysik og biologi, men også kulturelt og kropsligt situeret. (Foto: Anne Mette Jacobsen)