Artikel
Artikelserie om syn og synstab i litteraturen - beskrevet indefra
Lagt online: 12.08.2024
Artikel
Artikelserie om syn og synstab i litteraturen - beskrevet indefra
Lagt online: 12.08.2024
Artikel
Lagt online: 12.08.2024
Artikel
Lagt online: 12.08.2024
Vores projekt ’Lysets rolle når synet ændres’ tager udgangspunkt i overgangen mellem hvad vi forstår som normalsyn og blindhed eller kraftigt synsnedsættelse. Denne overgang kan dog være svær at tilgå, for ud over det øjenlægen kan måle af synsevne og synsfelt, den fysiologiske ændring, handler den også for den individuelle i høj grad om psykologisk at forholde sig til de aktuelle ændringer. Det handler om hvordan man forstår sin egen sansning, væren og færden, om utryghed og rædsler, om identitet, ens forhold til den nære familie, fællesskaber og det øvrige samfund.
I vores rekruttering har vi diskuteret hvordan vi kommer til denne viden. Lige når man står i det kan det være svært at erkende og tilgå, mens når man er kommet over på 'den anden side', kan man også have glemt hvordan det var når man stod midt i det hele. Det har dog vist sig at både de tilsyneladende normaltseende, de med begyndende synstab og de med mere udtalt synstab hver især har givet værdifulde input omkring denne proces.
Det er alle individuelle processer, men på tværs af dem finder vi mønstre og forskelligheder der er med til at nuancere forståelsen af at erfare disse ændringer. I sommer har vi også dykket ned i nogle af de bøger der er skrevet om fænomenet synstab. Sommerlæsningen har også bidraget til at nuancere forståelsen af synets foranderlighed.
Gennem fire forfattere, Andrew Leland, John Hull, Patrick Trevor-Roper og Gili Hammer, vil vi i en artikelserie præsentere de hovedpointer og perspektiver som deres bøger bidrager med til vores forståelse. De to første har selv oplevet synstabet, den tredje beskriver funktionsnedsættelsen i kunsten, mens den sidste deler som forsker sin oplevelse og forståelse af identitet og relationer blandt en gruppe blinde kvinder.